Kreativitet og innovation i ungdomsskolen

Fra forskningen ved vi, at der pædagogisk er nogle klare fordele ved at beskæftige sig med kreative lærings-processer. Det giver fx ”klæbehjerne” at arbejde kreativt.

ArkitekturnationDK1.jpg

Af Jesper Ingerslev, lærings- og formidlingsdirektør i Universe Fonden & Hans Henrik Knoop, ekstern forsker i Universe Research Lab og lektor, DPU, Århus Universitet.

Artiklen har været bragt i Ungdomsskolehåndbogen 2009/2010

Ungdomsskoleledernes hverdag er præget af omskiftelighed i rammer og udfordringer. Som ledere i en politisk styret organisation med mange forskellige aktivitetsområder, oplever også ledere i ungdomsskolerne på nært hold de mange udfordringer, når der udstikkes nye og reviderede retningslinjer fra kommunalbestyrelser og forvaltninger.

Idé- og praksisudvikling

For at møde de mange udfordringer er der brug for, at ungdomsskoleledere er bevidste om værdien af at arbejde på kreative og innovative måder. De mange og skiftende udfordringer i ungdomsskolernes virkelighed mødes bedst, hvis organisationen har en høj grad af adaptabilitet i form af løbende idéudvikling (kreativitet) og løbende realisering af de bedste og mest relevante idéer (innovation). Det er godt – men ikke nok – at have mange ideer til nye og anderledes måder at møde udfordringer på. Og det er godt – men ikke nok – at være god til at sikre forankring af nyt i praksis.

Kombinationen af løbende idéudvikling og løbende praksisudvikling er med andre ord forudsætningen for ønskværdig og kvalificeret udvikling og levedygtighed i en moderne organisation.

Vejen til ændringer er brolagt med kreativitet

Vejen til at tænke nyt og samtidig sikre, at de nye ideer kan realiseres er at trække på den enorme kapacitet af viden, erfaring og måder at tænke på, der er repræsenteret i ungdomsskolernes stab af medarbejdere.
For det første repræsenterer de mange medlemmer af ungdomsskoleorganisationen en mængde af perspektiver, der er svære at få øje på fra ungdomsskoleledelsens kontor.

For det andet er det væsentligt at bygge på de menneskelige og professionelle ressourcer, der er til rådighed i organisationen. Det er besparende i forhold til at opbygge helt nyt.

For det tredje er der gode mulighed for at få succes med implementeringen i praksis, hvis nye tiltag har fået fødselshjælp af dem, der skal praktisere dem.

Fra forskningen i læring og kreativitet ved vi endvidere, at der også pædagogisk er nogle klare fordele ved at beskæftige sig med kreative (lærings)processer. Det giver fx ”klæbehjerne” at arbejde kreativt. Ved at beskæftige sig med konkrete problemstillinger og forsøge at løse dem – altså skabe noget nyt - har man brug for viden. Og når man kan anvende sin viden, får man flere muligheder for at møde sine udfordringer på kvalificeret vis.

Dualiteten mellem viden og kreativitet er altså en yderligere evidensbaseret begrundelse for at arbejde systematisk kreativitet og innovation.

Kreativitet i ungdomsskolens virkelighed

Ledere i ungdomsskolerne agerer i organisationer, der er præget af en meget stor kompleksitet. Samtidig med at de skal balancere pædagogisk praksis og hverdagens drift i forhold til de skiftende politiske retningslinjer og holdningsmæssige strømninger, er ungdomsskoleorganisationerne præget af en stor spredning og forskelligartethed, hvad angår fysiske rammer og øvrige forhold, som indebærer at medarbejdere og ledere ofte ikke møder hinanden på tværs af organisationen til daglig. Ungdomsskolens aktiviteter fordeler sig også tidsmæssigt ud over en stor del af døgnets 24 timer og ugens syv dage. Medarbejderne varierer fra uddannede, erfarne, fastansatte fagautoriteter til unge studerende med relativt få timers ansættelse i forbindelse med f.eks. klub eller almen undervisning.

Ungdomsskoleledelsen har således begrænsede muligheder for at bringe medarbejdere og ledelse sammen for nytænkning af ungdomsskolens virke. Dette gør det endnu vigtigere, at de enkelte ”knudepunkter”, hvor medarbejdere fra hele eller dele af ungdomsskolen skal inddrages i udviklingsprocesser, befordrer god læring og kreativitet. Det handler om, at få det maksimale ud af den tid, man nu engang har til rådighed.

Niveauer af kreativitet

Kreativitet fungerer på flere niveauer. Man kan tale om kreativitet med lille k – man kunne også kalde det hverdagskreativitet - hvor den enkelte løser problemer uden at det har nævneværdig betydning for kulturen i organisationen. Og man kan tale om kreativitet med store K, hvor der er tale om kulturelle nyskabelser – i en organisation altså nytænkning på det organisatoriske niveau.

I spændet mellem lille k og store K er der en selvfølgelig en masse kombinationer. Ved at styrke muligheden for at dyrke store-K-kreativiteti sin ungdomsskole, fremmer man også evnen til at arbejde med lille–k-kreativitet og vice versa. Derfor det vigtigt at ledelsen i ungdomsskolen kan fremme kreativitet på mange niveauer i deres organisation. Det kan gøres i praksis ved, at man nytænker måden at mødes om noget på – lige fra teammødet til visionsworkshoppen.

Redskaber til at fremme kreativiteten

Hvis man ønsker at komme hurtigt i gang, er er tre konkrete principper for, hvordan kreativitet og innovation kan umiddelbart kan fremmes via møder:

Dyrk mange måder at lære på. Betragt møder og udviklingsprocesser som noget, der skal faciliteres og ikke ordstyres. Voksne har også forskellige læringsstile, og derfor er det vigtigt, at det tilgodeses, når der skal skabes grobund for læring og kreativitet. Arbejd med at skabe møder, hvor alle kan – og skal – komme med input. Og sørg for, at de har mulighed for at komme med disse input på forskellige måde, i forskellige størrelse grupper og at de har mulighed for at tilgodese deres præferencer for f.eks. bevægelse (eller det modsatte, for den sags skyld).

Byg på de succeser og ressourcer, deltagerne har med sig. Brug kræfterne på at få formuleret, hvad der har virket, og hvad I kan. Ofte kan man have en tendens til at fokusere på det, der ikke virkede, men det giver langt mere energi og fremdrift at fokusere på de positive oplevelser. Anerkendende kommunikation er et vigtigt redskab i denne proces. Lederen må være i stand til at hjælpe medarbejderne (og hinanden) med at formulere sig ud fra et ressourcefyldt perspektiv. Hvad vil vi, og hvordan kan dét, vi er gode, til hjælpe os derhen? (i stedet for at fokusere på, hvad vi mangler).

Inddrag legen i de organisatoriske processer

Legen har nogle gode egenskaber, der fremmer læring og kreativitet. Når voksne leger, har de mulighed for at tænke ud af boksen – de glemmer konventionerne, bl.a. fordi legen jo netop repræsenterer en slags frirum, og på den måde kan man tillade sig at glemme realiteterne. Derfor er legen god til at sætte spørgsmålstegn ved, om man gør tingene på de rigtige måder – og om man gør de rigtige ting. Når man leger i organisationer – og det kan ske ved at bygge Lego, male, rollespille mm. – så har man muligheden for at lave prototyper på fremtiden – altså visioner, både i det store og i det små.

Visioner giver sigtepunkter, og dermed en fælles bevidsthed om, hvor man skal hen.

Gør det, hvis du vil og kan

Pædagogik og ledelse handler både om processer og produkter, og en levedygtig ungdomsskole er afhængig af såvel velfungerende processer som kvalificerede produkter.

Det er derfor ekstremt vigtigt, at de organisatoriske processer afspejler det, man reelt ønsker sig skal ske i den pædagogiske praksis. Hvis både medarbejdere og ledelse således oplever muligheden for at udfolde deres kreativitet og sammen opnår innovative resultater via disse oplevelser, er der gode chancer for, at udvikling og vedligeholdelse af en ungdomsskolekultur, hvor det både er interessant at være, og hvor troen på en interessant fremtid er mere end ønsketænkning.

Se også

Et on-line opslagsværk for undervisere designet til at give brugerne et overblik over nogle af de vigtigste indsigter vedr. læring, kreativitet, undervisning og innovation. Opslagsværket rummer teoretiske opslag, konkrete metodeanvisninger og en række konkrete redskaber.

www.blivklog.dk
Kata fonden
3840 5414
Alsion 2
DK-6400 Sønderborg