Mød os på Big Bang

Kata Fondens projektledere på NyNaturfag, Stian Rasmussen, og Klog på Naturfag, Nanna Lagoni, er med på 2018-udgaven af Big Bang-konferencen i Odense

stiannanna.jpg

Kata Fondens projekter NyNaturfag og Klog på Naturfag har gennem de seneste år fokuseret på lærerne og naturfagslokalerne på de danske grundskoler. 

NyNaturfag har fokuseret på, hvordan man (ny)indretter naturfagslokalerne, så de passer til den undervisning, man ønsker - og ikke omvendt. Klog på Naturfag er en online platform, hvor naturfagslærere kan opkvalificere sig. 

På Big Bang-konferencen kan du, sammen med projektlederne Stian Rasmussen og Nanna Lagoni genopdage din naturfaglige vinkel.

I workshoppen er der fokus på den naturvidenskabelige arbejdsmetode og indretning af naturfagslokaler i grundskolen. Med konkrete redskaber får du mulighed for at udfordre din egen undervisning med de naturfaglige kompetencer i fokus.

Vi ser konkrete eksempler på lynforskning, og vi ser før- og eftereksempler på indretningen af naturfagslokalet. Du får en introduktion til Klog på Naturfag-platformen og konkrete input og redskaber til at arbejde med den naturvidenskabelige arbejdsmetode i undervisningen, ligesom der er mulighed for at reflektere over egen praksis sammen med andre.

Oplægsholdere: Nanna Lagoni og Stian Rasmussen, Kata Fonden
Hvornår: Torsdag, april 5, 2018 - 14:00 til 14:45
Lokale: C7
Målgruppe: Grundskole

Kata Fonden på Big Bang

Vil du genopdage din naturfaglige vinkel? I denne workshop er der fokus på den naturvidenskabelige arbejdsmetode og indretning af naturfagslokaler i grundskolen.

Gentænk din naturfagsundervisning
Big Bang-programmet Se mere her
Kata fonden
3840 5414
Alsion 2
DK-6400 Sønderborg