Status på NyNaturfag

Du kan nu læse den afsluttende rapport for projektet, der arbejdede med (ny)indretning af danske naturfagslokaler

nnf_forsider.JPG

Rapporten sammenfatter aktiviteter og erfaringer fra det femårige spredningsprojekt, NyNaturfag, som har haft til formål at hjælpe skoler med at indrette naturfagslokaler, så de er inspirerende og lægger op til en eksperimenterende undervisning.

Behovet herfor har været stort, idet mange skoler ønsker lokaler, der dels gør op med den frontale undervisningsform, dels søger inspiration til, hvordan lokaler kan indrettes ud fra læringsprincipper - fremfor rene ingeniørmæssige eller arkitektoniske hensyn.

NyNaturfag bygger på ni forskellige læringszoner, der hver understøtter forskellige former for naturfaglig læring og dermed også børns forskellige måder at lære på.

Projektet har muliggjort støtte til indretningen af 208 lokaler på 96 skoler i 33 kommuner. Støtten er udmøntet i form af materialer og eksperter fra Kata Fonden.

NyNaturfag er afsluttet i Kata Fondens regi, men køres videre hos Højer Møbler.

DOWNLOAD RAPPORTEN HER NyNaturfag - afsluttende rapport
Kata fonden
3840 5414
Alsion 2
DK-6400 Sønderborg