NyNaturfag

Med projektet NyNaturfag, vil vi udbrede kendskabet til hvordan man indretter gode naturfagslokaler. Erfaringer viser at man ved at ændre de fysiske rammer for naturfagsundervisningen kan gøre elevernes interesse for faget større.

2012-05-08 10 15 29.jpg

Om projektet

Med projektet NyNaturfag ønsker vi at øge grundskoleelevernes interesse for naturfagene, ved at bidrage til en forbedring af grundskolernes naturfagslokaler og dermed naturfagslærernes vilkår for at skabe god, spændende og involverende undervisning.

Projektets formål er at understøtte udforskende og eksperimenterende naturfaglig læring og muliggøre, at man også i naturfagene kan vælge mellem mange måder at lære på.

Projektet er en videreudvikling af projektet Fremtidens Undervisningsfacilitet (FUF), hvor Kata Fonden i dette regi har udviklet et indretningskoncept for naturfagslokaler.

Konceptet

Konceptet, der er udviklet af en gruppe lærere, forskere og naturfagsformidlere, har vi afprøvet ved at ombygge en gammel lade til et naturfagshus (FUF).

I foråret 2012 fik en række skoleklasser undervisning i huset med deres egen lærer, mens forskere så på, hvordan indretningen havde betydning for elevernes engagement og interesse i undervisningen.

Resultaterne var positive. Udsagn fra elever og lærere viste at de anderledes omgivelser gav læreren mulighed for en mere varieret undervisningsform, som eleverne fandt mere spændende og relevant end den undervisning de oplever i deres vante naturfagslokaler.

Afprøvningen er grundlaget for, at Kata Fonden nu ønsker at udbrede NyNaturfag indretningskonceptet til grundskoler i hele landet. I løbet af årene 2013-2017 vil vi med projektet inspirere indretningen af 200 naturfagslokaler i Danmark.

Projektets 8 anbefalinger

Konceptet NyNaturfag består af en række principper for hvordan man indretter et gode naturfagslokaler i grundskolen.

Lokalerne skal blandt andet have en stor spændvidde, hvilket skal muliggøre at eleverne kan arbejde på forskellige måder. Der skal for eksempel både være mulighed for at koncentrere sig i larm og koncentrere sig i stilhed. Der skal også være mulighed for at eleverne kan udforske naturfaglige fænomener med det blotte øje, kroppen og sanserne.

Du kan læse mere om projektet og principperne for indretning på projektets hjemmeside www.nynaturfag.dk

Donorer

Projektet er realiseret med midler fra Bitten og Mads Clausens Fond samt fra Fremstillingsindustrien - en del af DI.

KONTAKT

Stian Rasmussen Projektleder, læring, NyNaturfag M. +45 29 66 44 74
sr@katafonden.dk
Kata fonden
3840 5414
Alsion 2
DK-6400 Sønderborg